• <em>Den over 60 år gamle campingplads ved Skærby har næsten fuld belægning. Arkivfoto</em>
  • Skærby Camping var i starten en primitiv campingplads, men er gradvist blevet udbygget. Arkivfoto<br>
  • Skærby Camping var i starten en primitiv campingplads, men er gradvist blevet udbygget. Arkivfoto<br>
  • Skærby Camping var i starten en primitiv campingplads, men er gradvist blevet udbygget. Arkivfoto<br>

Høj belægning på Skærby Camping i højsæsonen

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 21-7-20 - 07:10

NYKØBING - Skærby Camping, eller DCU-Camping Rørvig Strand, som den nu hedder, har i disse uger tæt på fuld belægning. Også i ugerne før højsæsonen var der høj belægning.


- Det gælder både hytter, telte og campingvogne, fortæller lejrchef Jan Swarchling til Nykøbing Avis.

Der er 368 enheder på campingpladsen, og heraf er ca. 45 fastliggere.

- Vores belægning var i uge 26 ca. på 70 procent, i uge 27 på ca. 75 procent, uge 28 ca. 85 procent og uge 29, 30 og 31 ca. 95 procent.

Vi forventer at der er ca. 80 procents belægning i uge 32, fortæller Jan Swarchling, som sammen med sin hustru, Jeanette overtog pladsen for fem år siden.


Populære hytter
Også på DCU-Camping Rørvig Strand er det populært at leje hytter, som de senere år er blevet udvidet med luksushytter til seks personer.

- Vi forventer at der på sigt kommer to styks 4 personers hytter, siger Jan Swarchling.


Værtsparret Jan Swarchling, som sammen med sin hustru, Jeanette overtog pladsen for fem år siden, melder om en god sæson. Foto: Rasmus Schønning

Skærby Camping
Skærby Camping på Skærbyvej var i starten en meget primitiv campingplads, hvor der manglede vandværksvand, der manglede ordentlige toiletforhold, og der manglede en kiosk og et opsyn.


I juni 1957 præsenterede Nykøbing byråds mark- og skovudvalg nyanlægget ved den kommunale teltplads ved Skærby, med toiletbygning og kiosk, som havde kostet 50.000 kr.

I 1961 blev kioskbygning forlænget med en opholdsstue til bestyrerparret, og ekspeditionspladsen i kiosken blev fordoblet. I den modsatte ende opførtes en helt ny toiletbygning med brusebade of depotrum.

I 1995 indviedes en 283 kvadratmeter opholdsbygning, hvoraf de 100 kvm er overdækket grillplads.



Hytterne er blevet populære, især luksushytterne. Arkivfoto



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.