Hans Jørgen Olsen tildelt Årets Turistpris
Gaven til Hans Jørgen Olsen var en skulptur udført af Martin Nybo. Foto: Odsherred Turistforening

Hans Jørgen Olsen tildelt Årets Turistpris

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 9-9-20 - 11:45

NYKØBING - Tidligere turistchef Hans Jørgen Olsen, Nykøbing, er modtager af Turistprisen 2020 fra Odsherred Turistforening.


Turistforening har siden 1949 årligt uddelt Årets Turistpris til en institution, en forening eller en enkeltperson, som har haft betydning for udbredelsen af kendskabet til Odsherred, eller som har gjort noget godt for lokalsamfundet af betydning for både fastboende, landliggere og turister.

Gaven til prismodtageren var en skulptur udført af keramisk formgiver Martin Nybo fra Nykøbing.


Hans-Jørgen Olsen er opvokset og fastboende i Nykøbing og var turistchef i 32 år.

Han har nu skrevet sig ind i historien blandt prismodtagere som Hans Jørgensen, byrådsmedlem, Nykøbing, (1956), Restauratør Knud Hansen, Lyngkroen (1958), Restauratør Fisker Olesen, Grønnehavehus (1961), Erik Mikkelsen, Lumsås (1963), Boghandler Gunnar Rasmussen (1964), Godsejer T.C. Hempel, Anneberg (1966), Rita og Poul Skytte Olsen, Nykøbing (1973), Bagermester Ebbe Larsen, Rørvig (1976), Restauratør Bruno Lund, Den Gyldne Hane, Odden (1989), Havnefoged Carsten Skouenborg, Rørvig (2000), Simon Vagn Jensen, Odsherred Teatercenter (2002), Henrik Albæk, Hundested-Rørvig Færgefart (2003), Rasmus Friis Sørensen, Nykøbing Sj. Psykiatriske Museum (2014) og Morten Hylleberg, Økosamfundet Fri & Fro, Egebjerg (2016).



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.