Håber på flere til julefest næste år
Der var mødt 90 frem til juletræsfesten hos gymnastikforeningen.

Håber på flere til julefest næste år

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 14-12-19 - 13:11

NYKØBING - Nykøbing Sjælland Gymnastikforenings årlige juletræsfest tiltrak ikke så mange som håbet.

Formanden for gymnastikforeningen, Laust Andersen varsler derfor ændringer, hvis arrangementet skal gentages næste år.

Aulaen på i skolen på Grundtvigsvej i Nykøbing dannede 2. søndag i advent rammen for forenings årlige juletræsfest, og 90 børn, forældre, bedsteforældre og andre barnlige sjæle var samlet til julehygge med dans, musik, sanglege og ikke mindst julemand og slikposer.


Ligesom sidste år, var juletræsfesten ikke kun for foreningens medlemmer, og det havde en del benyttet sig af.

Laust Andersen ærgrer sig dog lidt over, at der ikke var flere der havde fundet vej forbi aulaen på Grundtvigsvej.

- Men jeg er sikker på, at de fremmødte havde en hyggelig eftermiddag, siger formanden.

Formanden fortæller også, at gymnastikforeningen forventer, at gentage arrangementet til næste år - dog måske med forskellige ændringer, og håber, at endnu flere - både medlemmer og ikke-medlemmer - vil deltage.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.