Grønnehave Skov er hundeskov
Uanset om din hund er i snor eller uden snor, så skal du have styr på den. Illustrationsfoto

Grønnehave Skov er hundeskov

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 25-7-20 - 08:12

NYKØBING - Er tiden til det, så er en tur i skoven altid et hit hos både to- og firbenede.


I Odsherred skal du have din hund i snor overalt i Ulkerup Skov, Ulkerup Overdrev og Annebjerg Skov. Den nærmeste hundeskov er Grønnehave Skov mellem Nykøbing og Annebjerg Skov. Her kan hunden gå løs, hvis du har fuld kontrol over den, oplyser Naturstyrelsen.


I naturen er der mange gode dufte, og ofte er der mulighed for at give hunden lidt ekstra snor at boltre sig på. Til gengæld er det en rigtig dårlig ide at lade hunden løbe frit. Selv den mest kaldefaste hund har et jagtinstinkt, som kan blive fristet over evne ved synet af en haremis i flugt eller færten af et rålam, der putter sig. Så hund i snor er altid et must.

Grønnehave Skov er en hundeskove, hvor man kan fravige denne regel. Her skal man imidlertid også kun slippe sin hund, hvis man har styr på at kalde den til sig igen – der er andre hunde, som tager koncentrationen og opmærksomheden, og der er stadig andre ikke-hundeejere, som blot er ude at gå en tur i naturen.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU