Gravplads planlægges i Anneberg Skov
Illustrationsfoto

Gravplads planlægges i Anneberg Skov

Området tilbyder smukke omgivelser med stier og skovsøer samt gode adgangsforhold

AF BJARNE HANSEN / Fredag 30-8-24 - 22:54

NYKØBING – Henrik Bøje Nielsen, ejer af Frøknernes Skov, samarbejder med Odsherred Kommune om at etablere en skovbegravelsesplads i Anneberg Skov syd for Nykøbing.


Det udvalgte skovområde, som består af både yngre træer og gamle bøge, tilbyder smukke omgivelser med stier og skovsøer samt gode adgangsforhold.


Skovbegravelsespladsen vil henvende sig til de ca. 15% af befolkningen, der søger alternative begravelsesformer til kirkegårde. Naturen som hvilested er tiltrækkende for mange, og erfaringer fra lignende projekter viser stor tilfredshed blandt befolkningen.


Odsherred Kommune vil forpagte skovstykket, men den daglige drift og administration vil varetages af skovejeren i samarbejde med Skovbegravelse ApS.

Området, der oprindeligt var planlagt til 4 hektar, er nu reduceret til 1,3 hektar efter samråd med Museum Vestsjælland.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.