Genbrugsbutik søger flere frivillige hjælpere
Arkivfoto

Genbrugsbutik søger flere frivillige hjælpere

AF BJARNE HANSEN / Søndag 21-6-20 - 10:06

NYKØBING - Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik på Savværksvej i Nykøbing mangler frivillige hjælpere, så åbningstiden kan udvides.


“Butikken går rigtig godt og vil vi gerne holde mere åbent så alle vores gode kunder ikke går forgæves. Derfor søger vi frivillige til at hjælpe i butikken”, fremgår det af et opslag på butikkens hjemmeside.

Her gøres der opmærksom på, at opgaverne er mange og der er brug for alle kompetencer såsom salg og hygge om kunderne, varesortering og vindues-pyntning.

“Arbejdet i en genbrugsbutik er varieret og spændende. Det giver et godt socialt netværk blandt venlige kollegaer og et fællesskab om en vigtig humanitær opgave”, fremgår det af opslaget.


15 timer om måneden
Butikken forestiller sig, at frivillige skal arbejde omkring 15 timer om måneden.

“Så kan vi give dig hyggelige og sjove kolleger, et landsdækkende netværk og masser af udfordringer.
Det bedste af det hele er, at du samtidig er med til at give verdens fattigste håb. Overskuddet fra Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker går til arbejdet for verdens fattigste.

Sidste år gav vore genbrugsbutikker over 19 millioner kr. til arbejdet”.

Hvis du er interesseret i at hjælpe i genbrugsbutikken i Nykøbing, kan du kontakte Bodil Olsen på telefon 59659009.






FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.