Fritidshus med god beliggenhed

Fritidshus med god beliggenhed

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 4-9-19 - 12:46

BOLIG - Ugens Hus hos Nybolig er et fritidshus i Klitborg Plantage mellem Nykøbing og Rørvig og med et boligareal på 153 kvadratmeter.

Fra huset er der kun en kort gåtur til områdets allerbedste sandbadestrand med klitter og et stort plantageområde med mulighed for gå-, løbe- og cykelture. Der er få hundrede meter til den lokale købmand, hvor man ligeledes finder det hyggelige spisested "Lyngkroen" samt den lokale minigolfbane med tilhørende iskiosk. Et sandt ferieparadis, vurderer Nybolig.

Selve huset er indrettet med entré, køkken med spiseplads og stue med brændeovn og udgang til den overdækkede teaktræsterrasse, som omkranser det meste af huset.



I husets sydlige ende er endnu en stue og en mellemgang med alkove og mulighed for indretning af for eksempel kontor. Huset har tre gode soveværelser og hele to badeværelser, hvoraf det ene også har sauna. Ydermere er der bryggers.

Til ejendommen hører desuden værkstedsbygning fra 2008 med dobbelte garageporte og fire disponible rum. De to bygninger er bundet sammen af en atriumgård med vinranker.

Der er installeret solcelleanlæg og tre varmepumper, og huset har fungeret som helårsbolig for den forrige ejer.










Kontantpris: 3.350.000 kr.
Udbetaling: 170.000 kr.
Brutto: 13.442 kr.
Netto: 11.762 kr.

Link:
Nyboligs omtale og flere fotos


FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.