Forsyningen planter nye træer på Havnevej
Foto: Odsherred Forsyning

Forsyningen planter nye træer på Havnevej

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 6-3-19 - 14:23

NYKØBING – De seneste to storme har været hårde ved de gamle fyrretræer, der står langs med renseanlæggets hegn på Havnevej i Nykøbing.

I forbindelse med en sikkerhedsrundering på Nykøbing renseanlæg, har Odsherred Forsyning konstateret, at flere af træerne hælder voldsomt eller står forhutlede tilbage med mange knækkede grene.

- Jeg er bekymret for, at nogen kan blive ramt af en løs gren, eller at et af de store træer vælter ned i hegnet og ud på Havnevej, fortæller Jan Viebjerg Larsen, der er driftschef for spildevand i Odsherred Forsyning.

Forsyningen har derfor indgået en aftale med en lokal entreprenør om at fælde de gamle træer. Træerne bliver lavet til flis og spredt ud over den lille skrænt ind mod renseanlægget. Herefter plantes 20 nye franske fyrretræer langs hegnet, som erstatning for de gamle. Arbejdet går i gang i uge 10, hvis vejret tillader det, og forventes færdigt i samme uge.

En pænere beplantning
De nyplantede træer er ca. 150 cm høje og kan som fuldvoksne blive 8 – 15 meter i højden. Forbipasserende får derfor ikke et direkte kig ind til renseanlægget.

Med den nye beplantning ønsker Odsherred Forsyning også at bidrage til Nykøbings byforskønnelse, så vejen ned mod havnen bliver pænere, afslutter Jan Viebjerg Larsen.



Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Nykøbing Avis er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste på forsiden

Mandag 17-6-19 - 11:48 Fuld svensker skabte utryghed på Algade

Fuld svensker skabte utryghed på Algade

NYKØBING - Lørdag aften skabte en 58-årig beruset mand utryghed på Algade i Nykøbing og endte med at blive anholdt, oplyser Midt- og vestsjællands Politi.