Forsøg på indbrud på plejehjem i Højby
Illustrationsfoto

Forsøg på indbrud på plejehjem i Højby

AF BJARNE HANSEN / Fredag 29-11-19 - 07:52

HØJBY - Mellem onsdag eftermiddag og torsdag morgen har der været gjort forsøg på indbrud på Plejecenter Solvognen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

En dør ind til et kontor på plejecentret er forsøgt opbrudt, men det er ikke lykkedes for gerningsmanden at skaffe sig adgang.

Som omtalt i Nykøbing Avis så blev der mellem fredag og mandag begået indbrud på Plejecenter Præstevænget i Nykøbing.


Fra gangarealet var en dør til et kontor blevet opbrudt, og på kontoret var der opbrudt to metalskabe. Herfra var der stjålet en hvid pengekasse og en bøtte med kontanter, en papæske, et indkøbskort til Coop, et indkøbskort til Netto og tre USB-stick.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.