NYKØBING – Odsherred Kommune har givet tilladelse til, at der kan etableres et større antal ladeudtag på to lokationer i Nykøbing.
Tilladelserne er udstedt til den kommercielle operatør Clever, som kan tilbyde at finansiere og drifte tre standere med seks udtag i Holst Have 8-10 og to standere med fire udtag på A. Ladingsvej.
Ladestanderne er af typen 11/22 kW. Bil- og batteritype afgør ladehastigheden, men fuld opladning vil kunne nås på 3,5-7 timer eller sagt på en anden måde, kapaciteten er til 60-120 km kørsel pr. time, oplyser kommunen.
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.