Flere butikstyverier på 15 minutter i Nykøbing
Illustrationsfoto

Flere butikstyverier på 15 minutter i Nykøbing

Politiet måtte tilkalde forstærkning – to personer fremstilles i grundlovsforhør

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 4-9-25 - 11:35

NYKØBING – Midt- og Vestsjællands Politi blev onsdag eftermiddag kaldt til Algade i Nykøbing, hvor flere butikstyverier fandt sted inden for kort tid.


Klokken 15:01 stoppede en butiksdetektiv en 17-årig pige, som forsøgte at forlade butikken sammen med sin venindes mor uden at betale for varerne i en fyldt kurv.

De havde kun betalt 50 kroner, selv om indholdet var langt mere værd.


Den voksne kvinde lykkedes med at slippe væk, mens den unge pige blev tilbageholdt. Politiet mistænker, at sagen også kan omfatte databedrageri.


Mens politiet stadig var på stedet, blev endnu et par afsløret i at stjæle.

Klokken 15:15 tilbageholdt butiksdetektiven en 40-årig rumænsk mand og en 50-årig kvinde, som havde stjålet kosmetik for i alt 12.614 kroner.


Begge erkendte tyveriet og blev sigtet og anholdt.

Politiet mistænker, at de også står bag lignende tyverier i Ringsted og Vordingborg.

De to fremstilles i grundlovsforhør torsdag.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.