Festival søger 250.000 kr. i kommunalt tilskud
Arkivfoto

Festival søger 250.000 kr. i kommunalt tilskud

SMAG på Anneberg ventes igen at tiltrække omkring 15.000 besøgende

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 12-3-26 - 17:06

ODSHERRED – Anneberg Kulturforening har søgt Odsherred Kommune om 250.000 kr. i tilskud til fødevare- og kulturfestivalen SMAG på Anneberg.


Festivalen afholdes i Anneberg Kulturpark i samarbejde med blandt andre Geopark Odsherred, VisitOdsherred og FOOD Organisation of Denmark.

Arrangementet forventes at tiltrække omkring 15.000 besøgende over tre dage og fungerer som et udstillingsvindue for lokale producenter.


En million i samlet budget
Festivalen havde stor opbakning i 2025 med omkring 80 stande fra producenter, restauranter og fødevareiværksættere.

Det samlede budget for arrangementet er på omkring 1 mio. kr., hvor kommunens støtte på 250.000 kr. vil dække cirka en fjerdedel.

SMAG på Anneberg har gratis adgang for publikum og skal samtidig styrke turismen og Odsherreds profil som fødevare- og oplevelseskommune.




FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.