Fem fængslet i sag om overfald i Nykøbing
Illustrationsfoto

Fem fængslet i sag om overfald i Nykøbing

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 14-7-20 - 10:08

NYKØBING - Fire mænd og en kvinde er blevet varetægtsfængslet, sigtet for at have begået grov vold mod en 41-årig mand i Nykøbing 28. juni.


Ifølge Nordvestnyt.dk fandt overfaldet sted i mandens indkørsel omkring kl. 18:50, og var motiveret af et internt økonomisk mellemværende.

Den 41-årige mand har til politiet oplyst, at han blev slået og stukket med en skruenøgle, men fik dog kun overfladiske skrammer.


De fem anholdte er ifølge Nordvestnyt en 29-årig mand fra Asnæs, en 29-årig mand fra Vig, en 29-årig mand uden fast bopæl i Odsherred Kommune, en 39-årig mand fra Svinninge og en 24-årig kvinde uden fast bopæl i Odsherred.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.