RØRVIG - Tirsdag kl. 16:41 modtog politiet en anmeldelse om, at en kvinde i 80'erne tidligere på dagen var blevet opsøgt i sit hjem af en mand, der udgav sig for at være social- og sundhedsassistent.
Manden viste et SOSU-kort og hævdede, at han skulle undersøge kvinden. Under påskuddet befølte han kvinden i skridtet. Da et familiemedlem til kvinden kort efter ankom til hjemmet, forlod manden stedet.
Manden beskrives som værende i 30'erne, 165-170 cm høj, kraftig af bygning, lys i huden og med lyst hår.
Politiet opfordrer folk, der har set en person, som passer på denne beskrivelse i området, til at kontakte dem.
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.