Færre på offentlig forsørgelse i Odsherred
Arkivfoto

Færre på offentlig forsørgelse i Odsherred

Men en ny analyse rejser kritik af A-kasser

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 17-5-25 - 06:10

ODSHERRED – En ny analyse fra Odsherred Kommune viser et markant fald i både antallet af ydelsesmodtagere og varigheden af offentlige ydelser. Udviklingen er mere positiv end i både Region Sjælland og på landsplan.


Især på kontanthjælpsområdet står kommunen stærkt med lavt niveau og få langtidsmodtagere siden midten af 2022. En effektiv aktiveringsindsats – både internt og eksternt – nævnes som forklaring.


Til gengæld rejser analysen kritik af A-kassernes arbejde med dagpengemodtagere. Der ses en negativ effekt på antallet af fuldtidspersoner, som er dobbelt så stor som landsgennemsnittet. Kommunen frygter, at A-kassernes indsats er mindre effektfuld end kommunens egen.

Udviklingen i integrationsydelser følger landsgennemsnittet. Analysen er første del af kommunens forberedelse til den kommende beskæftigelsesreform.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.