Facaderenovering på vej til hallerne i Nykøbing
Arkivfoto: Google

Facaderenovering på vej til hallerne i Nykøbing

Kommunen vil bruge 800.000 kr. på at sikre og opgradere bygningernes ydre ved idræts- og svømmehallen

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 15-1-26 - 21:07

NYKØBING - Tidens slid har sat sine spor på hallerne i Nykøbing, og derfor skal Odsherred Byråd nu tage stilling til en samlet facaderenovering af både idrætshallen og svømmehallen.


Arbejdet skal forbedre bygningernes stand og forebygge yderligere skader, som på sigt kan føre til større og dyrere reparationer.

På idrætshallen lægges der op til udskiftning af de eksisterende eternitfacader samt udskiftning af adgangsdøre, der i dag er nedbrudte. På svømmehallen omfatter arbejdet blandt andet udskiftning af træbeklædning og inddækninger på de såkaldte runddeller.


Derudover skal tagrender repareres, ligesom der er konstateret følgeskader på facaderne, som indgår i renoveringen.

Der er afsat 800.000 kroner til projektet, som byrådet nu skal tage stilling til.

Formålet er at sikre bygningernes ydre og forlænge levetiden på hallerne, som dagligt benyttes af mange borgere i Nykøbing.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.