Erhvervsforum søger en halv million til nyt erhvervstopmøde
Arkivfoto: Colourbox

Erhvervsforum søger en halv million til nyt erhvervstopmøde

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 3-3-26 - 14:03

ODS­HERRED – Odsherred Erhvervsforum har ansøgt Odsherred Kommune om 500.000 kr. i støtte til gennemførelse af Erhvervs Summit Odsherred 2026.


Topmødet er tænkt som et årligt erhvervsevent med nationalt udsyn, hvor iværksættere, etablerede virksomheder, investorer, studerende og beslutningstagere samles. Ifølge ansøgningen er formålet at styrke fællesskab, iværksætteri og unges engagement i erhvervslivet.


Den samlede projektudgift for 2026 er oplyst til 1,8 mio. kr. Kommunens eventuelle bidrag på 500.000 kr. skal medfinansiere udvikling, planlægning, markedsføring og selve afviklingen af arrangementet.

Sagen behandles i Udvalget for Erhverv, Plan, Turisme og Branding.




FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.