Endnu et trafikuheld på Nyledsbakken
Det er ikke første gang, biler støder sammen på Nyledsbakken. Billedet her er fra september 2021. Arkivfoto: Henning Lundhøj

Endnu et trafikuheld på Nyledsbakken

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 18-1-23 - 12:19

NYKØBING – Tirsdag morgen skete der endnu et trafikuheld på Nyledsbakken i Nykøbing.

Kl. 07:57 rykkede politiet ud for at undersøge omstændighederne ved et sammenstød på Nyledsbakken, hvor to bilister var impliceret.


Ikke alvorlige personskader
Ingen af parterne havde pådraget sig behandlingskrævende skader som følge af sammenstødet, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Uheldet skete, efter at en 67-årig mand fra Nykøbing var kørt i en personbil ad Saxildsalle mod nord og videre rundt i en venstrekurve ad Nyledbakken mod vest.


Blev påkørt i vejkurve
Samtidig kørte en 77-årig mand Grevinge i en personbil ad Nyledsbakken mod øst, men fortsatte ligeud i kurven, så han ramte venstre side af den 67-åriges bil.

Der opstod betydelige materielle skader ved sammenstødet, og politiet har optaget rapport om uheldet.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.