Endnu en bøde til Ali Bazar i Algade
Arkivfoto

Endnu en bøde til Ali Bazar i Algade

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 2-7-20 - 16:11

NYKØBING - Fødevarekontrollen har fremsendt endnu et bødeforlæg til Ali Bazar, Algade 46, Nykøbing. Denne gang på 7.500 kroner.


Som Nykøbing Avis kunne oplyse for en uge siden, så havde Fødevarekontrollen udstedt en bøde på 5.000 kr. for kritisable forhold.

Ved kontrolbesøget kunne Fødevarekontrollen konstatere, at kontrolrapporten hang inde i virksomheden på en sådan måde, at den ikke var synlig for forbrugeren.


Desuden solgte butikken flere fødevarer med overskredet “bedst før”, uden disse var mærket eller skiltet med dette.

Bøden på 7.500 kr. skyldes også, at virksomheden ikke kunne vise sporbarhed for en række varer.

Det betød, at fødevarerne blev beslaglagt og placeret i et baglokale, fremgår det af kontrolrapporten.

Virksomheden har fået anmærkninger for overtrædelser af fødevarelovgivningen på minimum tre ud af de seneste fire kontrolbesøg.




FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.