Dybesø-projekt sendes i høring
Illustrationsfoto

Dybesø-projekt sendes i høring

Flertal vil fortsætte kystbeskyttelsen frem for at fjerne anlægget

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 8-11-25 - 05:56

RØRVIG – Et flertal i Klima- og Miljøudvalget i Odsherred Kommune har besluttet at fortsætte kystbeskyttelsesprojektet ved Dybesø og sende det reviderede forslag i høring.


Projektet skal sikre kysten langs Kattegat Strandvej, hvor et ældre kystværn, bølgebrydere og strandfodring fra 1980’erne ikke længere er blevet vedligeholdt af grundejerne.


Byrådet skal nu tage stilling til, om et fælles kommunalt projekt skal overtage vedligeholdelsen, eller om det gamle anlæg skal fjernes.


Fjernelsen kan blive nødvendig, fordi den manglende vedligeholdelse har skabt erosionsskader og negativ påvirkning af Natura 2000-området Flyndersø.


Kommunen har tidligere brugt omkring 300.000 kroner på projektering, som kan gå tabt, hvis projektet opgives.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.