Dusør til to kvinder som fandt livløs mand
Illustrationsfoto

Dusør til to kvinder som fandt livløs mand

AF BJARNE HANSEN / Fredag 13-11-20 - 11:31

NYKØBING - Midt- og Vestsjællands Politi har tildelt to kvinder en dusør på 1.000 kr. og et diplom som påskønnelse for resolut og modig handling.


De to kvinder, der er henholdsvis 72 og 68 år fra Roskilde, fandt 24. marts en stærkt forkommen og underafkølet 69-årig mand liggende i strandkanten ud for Nakke Østvej.

De fik hurtigt tilkaldt hjælp, men da der var mindst 500 meter til offentlig vej, bugserede de to kvinder manden frem til vejen, hvortil der kom en ambulance, som siden kørte manden til yderligere behandling på hospitalet.


Den 69-årige mand overlevede takket være kvindernes hurtige reaktion og ihærdige indsats, og der er de blevet belønnet med en dusør.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.