Drivende jolle årsag til redningsaktion
Arkivfoto: Michael Johannesen

Drivende jolle årsag til redningsaktion

AF BJARNE HANSEN / Mandag 22-6-20 - 13:50

RØRVIG - En drivende jolle var lørdag årsag til en redningsaktion ved Rørvig.

Kl. 17:33 så en opmærksom borger en jolle drive i østlig retning fra Rørvig. Der var ingen personer i båden, hvorfor borgeren slog alarm.


Forsvaret iværksatte en redningsindsats og sendte en båd til kontrol, hvor det viste sig, at jollen formentlig havde revet sig løs fra en fortøjning.

Der var ingen tegn på, at nogen var i nød, så undersøgelserne stoppede, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Løsrevet båd ved Ebbeløkke
Der var også en løsrevet båd ved Ebbeløkke Strand lørdag formiddag.

Kl. 10:08 fik politiet en henvendelse fra bekymrede badegæster, der havde fundet en båd, der lå med bunden i vejret ca. 15 meter fra kysten på ca. en meters dybde.

Der var ikke umiddelbart nogen personer at se.

Politiet kørte til stedet og fik kontrolleret båden, hvor der ikke var noget nødstedte eller tilskadekomne personer i eller ved. Båden blev trukket på land, idet politiet måtte formode, at båden på grund af forhøjet vandstand tidligere måtte have revet sig løs fra en bøje lidt ud fra kysten.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU