Coronavirus holder ikke indbrudstyve væk
Politiet modtager fortsat anmeldelser om indbrud, trods coronavirus. Arkivfoto

Coronavirus holder ikke indbrudstyve væk

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 17-3-20 - 08:43

NYKØBING - Udbruddet af coronavirus afholder ikke indbrudstyve fra at gå ind i folks sommerhuse.


Søndag eller natten til mandag var der indbrud i et fritidshus på Akacievej i Nykøbing.

Gerningsmændene havde ødelagt hoveddøren og et vindue. Der har været færden over det hele, og der blev stjålet lamper og sølvtøj.


På Grønnevej i Nykøbing har der også været indbrud i et fritidshus. Det kan være sket inden for de seneste otte dage.

Her er et vindue til bryggers opbrudt. Der har været færden i køkken og stue samt et værelse.

Der er stjålet en lampe, et spisebord, gryder og pander, bestik, køkkenkniv samt tallerkner. Tyvekosterne er båret ud gennem husets terrassedør, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.




FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU