Carport udbrændte på Odden
Illustrationsfoto

Carport udbrændte på Odden

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 11-5-22 - 12:31

SJÆLLANDS ODDE – Der opstod tirsdag aften brand i en carport på Strandlystgårdsvej på Yderby Lyng.


Hurtig indsats ikke nok
Kl. 19:51 rykkede brandvæsnet og politiet ud til ildebranden. Men trods brandvæsnets indsats endte carporten med at udbrænde.

Der var ikke fare for, at branden skulle sprede sig til andre bygninger, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Ingen personskade
Ingen personer kom til skade ved branden, hvis årsag skal undersøges nærmere.

Politiet har en mistanke om, at en fejl eller kortslutning i de elektriske installationer i forbindelse med et tilkoblet elektrisk apparat kan være årsag til brandens opståen.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2022 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.