Byråd vil have konkurrence på indkøb
Købmandsgård A/S har haft kontrakt med kommunen siden 2009. Arkivfoto

Byråd vil have konkurrence på indkøb

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 23-6-20 - 07:17

NYKØBING - Odsherred Kommune bruger årligt 800.000 kroner på tilskud til en indkøbsordning for ældre borgere. Men kommunen savner konkurrence på området. Det forventes, at der kan opnås en mindre besparelse på området ved at lade markedet konkurrere frit.


De nuværende kontrakter med private leverandører af indkøbsordning for visiterede borgere udløber 30. november, og inden da ser Byrådets social- og forebyggelsesudvalg helst, at fire private firmaer byder på opgaven.

Siden 2009 har indkøbsordningen været udført af Egebjerg Købmandsgård A/S og Intervare A/S.


Byrådet lægger derfor op til, at fire firmaer indbydes til at afgive tilbud, med henblik på, at der indgås en 4-årig kontrakt med to af tilbudsgiverne.

Der bliver tale om en ren priskonkurrence, hvor tilbudsgiverne ud fra en række oplistede mindstekrav og kriterier skal afgive et pristilbud, oplyser kommunen.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU