NYKØBING - Odsherred Byråd skal, hvis det godkendes i Økonomiudvalget, tage stilling til et forslag om indretning af nye kontorfaciliteter i den tidligere rådhusbygning på Vesterlyngvej 8 i Nykøbing.
Projektet omfatter indretning af ubenyttet areal på 1. sal i den ene fløj af det tidligere Nykøbing-Rørvig Rådhus.
De nye faciliteter er tænkt anvendt til en eventuel samling af den fælles administration i Center for Børn, Unge og Familier. En sådan samling er endnu ikke besluttet, og indretningen gennemføres kun, hvis byrådet senere vælger at samle administrationen.
Hvis samlingen ikke gennemføres, lægges der op til, at de afsatte midler omprioriteres til andre opgaver.
Der er i sagen budgetteret med 2 millioner kroner til indretningen, som byrådet nu skal tage stilling til.
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.