Butik i Højby udsat for tricktyveri
Illustrationsfoto

Butik i Højby udsat for tricktyveri

AF BJARNE HANSEN / Mandag 24-8-20 - 09:19

HØJBY - En butik på Højby Hovedgade blev fredag eftermiddag udsat for tricktyveri, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Der blev stjålet to mobiltelefonen. Henholdsvis en iPhone 11 Pro og en Samsung 3S.

I coveret til den ene lå sygesikringsbevis, hævekort, kørekort og rejsekort.

Politiet oplyser, at butikkens indehaver var i et lokale ved siden af butikken, da hun kunne lugte noget kraftig parfume og kunne høre noget pusle. Hun fandt en mand i køkkenet. Hun spurgte hvad han lavede der. Manden talte gebrokkent engelsk og gentog de samme ord Burka og orkide hele tiden. A/F forsøgte at vise ham orkideer, men de forstod ikke hinanden. Til sidst tog han et stykke papir i en plastiklomme frem og lagde det på et bord.


Flere medarbejdere kom til, men kunne ikke forstå, hvad manden ville. Han forlod stedet og kørte væk i retning mod Højby by.

Først noget senere opdagede de, at telefonerne var væk.

Den mistænkte beskrives som en mand af østeuropæisk af udseende, spinkel af kropsbygning og hvis hudfarve og kort hår. Han talte engelsk, og var iført rød trøje, lyse jeans og medbragte en sort bæltetaske.

Han var kørende i en hvid stationcar på EU udenlandsk nummerplade.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.