Budgetaftale: Ekstra 10 mio. kr. til svage borgere
Illustrationsfoto

Budgetaftale: Ekstra 10 mio. kr. til svage borgere

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 27-8-20 - 15:16

HØJBY - Et budgetforlig i Byrådet sikrer ekstra omkring 10 millioner til ældre- og handicapområdet i Odsherred Kommune.


Bag forliget står Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Odsherred Listen og Det Radikale Venstre.

Partierne er enige om, at ældreområdet tilføres 3,478 millioner kroner som følge af udviklingen i antallet af ældre, der modtager sundhedslovsydelser.

Derudover afsættes til kompetenceudvikling og uddannelse af medarbejderne på ældreområdet 1,0 mio. kr.


Fem nye demenspladser
Der afsættes 1,15 mio. kr. til fem nye demenspladser og 0,5 mio. kr. til indsatser og aktiviteter, der skal sikre trivsel og tryghed for borgere med demens og deres pårørende.

Til voksen- og handicapområdet afsættes 4,9 mio. kr. til forebyggende tilbud og botilbud i kommunen.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.