Brand i vindmølle ved Nr. Asmindrup
Henning Lundhøj - Skadestedsfotograf.dk

Brand i vindmølle ved Nr. Asmindrup

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 6-8-19 - 11:35

NR. ASMINDRUP - Der var natten til tirsdag brand i en mølle ved Nr. Asmindrup, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Kl. 03:04 kørte en politipatrulje tilfældigt forbi vindmøllen, som står på en mark vest for Skovlundevej i Nørre Asmindrup.

Betjentene bemærkede, at der var ild i vindmøllens midte, så de ringede 112 og tilkaldte brandvæsnet.

Politiets indsatsleder og brandvæsnet kom frem til stedet.

Redningskøretøjerne kørte ind på kornmarken, hvor brandvæsnet primære opgave var at begrænse ildens spredning, da vragdele fra vindmøllen faldt ned i kornet.

Ilden blev slukket uden at den spredte sig yderligere.

Der var umiddelbart intet mistænkeligt ved brandens opståen, men politiet optog rapport om branden for at forsøge at klarlægge årsagen til at den startede.

Personalet fra firmaet, som ejer vindmøllen, kom frem til stedet for at bistå politiet i undersøgelserne.

Ingen personer kom til skade ved branden.


Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Nykøbing Avis er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste på forsiden

Lørdag 24-8-19 - 09:41 Brand gav store skader på sommerhus

Brand gav store skader på sommerhus

NYKØBING - En brand i et udhus til et sommerhus på Grandlodden i Nyrup udviklede sig fredag eftermiddag, så der skete store skader på huset.