Borgmesteren trækker sig fra topposter
Thomas Adelskov (S) må trække sig fra en række topposter i Kommunernes Landsforening og sit parti. Arkivfoto: Claus Starup

Borgmesteren trækker sig fra topposter

AF BJARNE HANSEN / Fredag 11-9-20 - 09:34

NYKØBING - Borgmester Thomas Adelskov (S), Nykøbing, trækker sig fra en række topposter, fordi hans kone er alvorligt syg.


Thomas Adelskov skriver på Facebook:

“Siden maj måned har min kone Jane været i kemo-behandling for lymfekræft. En behandling der nu desværre viser sig, ikke har virket helt efter hensigten. Jane skal derfor nu igen igennem måneder med et kraftigere kemoforløb sluttende med stamcellebehandling.

Et sådan langvarigt behandlingsforløb trækker i den grad tænder ud, ikke mindst i disse Coronatider, hvor Jane også er isoleret som følge af det stærkt svækkede immunforsvar.


Jeg bliver derfor også nødt til at kigge på mine prioriteringer i de kommende måneder og jeg har derfor i dag meddelt socialdemokraterne i Kommunernes Landsforening, at jeg stopper som formand for KL’s Socialudvalg og træder ud af KL’s bestyrelse samt ud af Socialdemokratiets hovedbestyrelse.

Det er selvfølgeligt rigtigt ærgerligt at måtte sige farvel til det meget spændende arbejde i KL, men netop nu er der andre og vigtigere prioriteter”, skriver Thomas Adelskov.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.