Borgmester: Indberet tilgroede sommerhusveje
Illustrationsfoto

Borgmester: Indberet tilgroede sommerhusveje

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 2-9-20 - 18:41

NYKØBING - Odsherred Kommune er velvidende om, at en del sommerhusveje er svært fremkommelige for større køretøjer, for eksempel skraldebiler og brandbiler.


I sidste uge havde brandvæsnet svært ved at komme frem til et fritidshus, hvorfra der var meldt om skorstensbrand. Men der har tidligere været lignende episoder.


Borgmester Thomas Adelskov (S) opfordrer til at underrette kommunen, hvis der er vanskeligt passable veje.

- Jeg forventer at brandvæsen, ligesom renovationen, indberetter, hvis de oplever problemer. Det giver mulighed for, at kommunens medarbejdere kan besigtige, dokumenterer og give påbud til de sommerhusejere, der ikke har beskåret deres træer og buske, siger Thomas Adelskov til Nykøbing Avis.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.