Borger på el-cykel indhentede flygtet 16-årig
Illustrationsfoto

Borger på el-cykel indhentede flygtet 16-årig

En borger satte efter den 16-årige, der var flygtet fra en sikret afdeling og havde taget en cykel

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 8-9-26 - 08:43

NYKØBING – En borger på el-cykel spillede mandag en usædvanlig rolle i jagten på en 16-årig, der var flygtet fra en sikret afdeling i Annebergparken i Nykøbing.


Politiet fik kl. 15.15 anmeldelsen om, at den varetægtsfængslede 16-årige var forsvundet. Han var kommet ud ved at klatre op på taget af en bus og derfra springe over et hegn.

Politiet satte en eftersøgning i gang og udsendte billede og signalement af den unge på Politi Update.


Satte efter ham
En borger, der havde set efterlysningen, kunne fortælle politiet, at den 16-årige havde taget en cykel, som stod til salg i en carport.

Den unge satte kurs mod havnen i Rørvig, men borgeren satte efter ham på el-cykel og indhentede ham. Borgeren fik herefter sin cykel tilbage.

Kort efter fandt en hundepatrulje den 16-årige på stranden nord for Nykøbing. Han blev anholdt, sigtet for brugstyveri og bragt tilbage til den sikrede afdeling.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.