ODSHERRED – En borger har henvendt sig til Ældrerådet i Odsherred Kommune med kritik af hjemmeplejens håndtering af urinkolber og beder rådet undersøge kommunens praksis.
Borgerens mand har modtaget hjælp fra hjemmeplejen siden 2001 efter et slagtilfælde. Ifølge henvendelsen blev hans urinkolber tidligere tømt, skyllet og sat tilbage ved sengen.
Borgeren oplever, at praksis har ændret sig. Hun skriver, at hjemmeplejen nu skyller kolberne og stiller dem ved toilettet, hvorefter hun selv må stå for den videre rengøring.
Det har ifølge borgeren ført til problemer med belægninger i kolberne.
– Det er fornedrende og uhygiejnisk, skriver hun i henvendelsen.
Hun foreslår blandt andet, at kommunen undersøger muligheden for en ordning, hvor urinkolber indsamles og rengøres maskinelt.
Borgeren har bedt Ældrerådet tage sagen op og undersøge, hvilken praksis der gælder i Odsherred Kommune.
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.