Biltyv havde våben i vognen
Illustrationsfoto: Rolf Larsen

Biltyv havde våben i vognen

AF BJARNE HANSEN / Mandag 2-9-19 - 12:15

NR. ASMINDRUP - Fredag aften blev en narkopåvirket biltyv med våben i bilen anholdt på Odsherredvej i Nr. Asmindrup.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at kl. 20:45 standsede en patrulje en stjålet varevogn, og manden bag rattet, en 33-årig mand fra Hedehusene, var påvirket af narkotika.

Bilen var blevet stjålet natten mellem 18. og 19. august i Greve. Den 33-årige var desuden frakendt førerretten, men han fremviste et gyldigt kørekort, der dog ikke var hans eget.

Under ransagning af bilen fandt politiet en økse, som manden ikke havde anerkendelsesværdigt formål til at medbringe i offentligheden.

Manden blev sigtet for at køre i frakendelsestiden, at være påvirket under kørslen, for personelfalsk, for brugstyveri af bil og for overtrædelse af våbenloven.

Manden var anholdt under en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt. Når resultatet af blodprøven kommer, vil han høre nærmere, når alle sagerne skal afgøres.


Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Nykøbing Avis er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste på forsiden

Tirsdag 17-9-19 - 09:02 Indbrud hos Damborg på Algade

Indbrud hos Damborg på Algade

NYKØBING - Der var natten til tirsdag indbrud hos Damborg Shopping på Algade i Nykøbing.