Bilist stak af efter uheld i Nykøbing
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

Bilist stak af efter uheld i Nykøbing

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 10-11-20 - 12:06

NYKØBING - Der skete natten til tirsdag et færdselsuheld i Holst Have i Nykøbing.


Kl. 05:25 fik Midt- og Vestsjællands Politi anmeldelse fra en borger, som netop havde hørt et højt brag, og set at en bil have påkørt en lygtepæl.

Bilen kunne ikke køre videre, og føreren gik fra stedet i retning mod Algade.


Lygtepæl knækket
Politiet sendte en patrulje til stedet, hvor lygtepælen var knækket, men ingen ledninger var blottet.

Politiet kontaktede herefter bilejeren, en 43-årig mand fra Gladsaxe, som sørgede for at få bilen kørt væk.


Der kom ingen melding om, at nogen personer kom til skade ved uheldet. Patruljen optog rapport om uheldet og forsøger nu at finde frem til, hvem der kørte bilen på uheldstidspunktet.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.