Beruset polak anholdt i Nykøbing
Illustrationsfoto: P. E. Rath-Holm

Beruset polak anholdt i Nykøbing

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 17-3-20 - 10:53

NYKØBING - En 29-årig mand fra Polen blev mandag eftermiddag anholdt for spirituskørsel på Jernbanevej i Nykøbing.


Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at kl. 17.35 anmeldte en bilist, at han kørte bag en bil, som blev ført usikkert og slingrende meget.

En patrulje kørte frem til stedet og fik standset bilen, der blev ført af en spirituspåvirket 29-årig mand fra Polen med en opholdsadresse i Danmark.


Manden blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. I den forbindelse fik han udtaget en blodprøve, hvorefter han blev taget med til stationen til afhøring med tolk.

Efter afhøringen blev han løsladt, men kan forvente at høre mere fra politiet, når resultatet af blodprøven kommer.




FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.