Beruset mand skabte uorden ved togstation
Arkivfoto: Rolf Larsen

Beruset mand skabte uorden ved togstation

AF BJARNE HANSEN / Fredag 19-1-24 - 11:24

ODSHERRED - Politiet blev torsdag kl. 12:04 kaldt ud til Holbæk Station efter en anmeldelse om en spirituspåvirket mand, der skabte uorden ved stationens kiosk.


Manden, en 50-årig fra Odsherred, var tidligere blevet erklæret uønsket i kiosken på grund af forudgående episoder, men han nægtede at forlade butikken.

Da politiet ankom, blev manden truffet i stationens venterum.


Efter at have identificeret ham som en person, de tidligere havde haft kontakt med grundet hans adfærd, besluttede betjentene at ledsage ham til den korrekte perron for hans togafgang.


Trods denne assistance måtte politipatruljen dog vende tilbage til stationen en time senere, da manden atter skabte uorden.

Den 50-årige mand blev anholdt og bragt til Roskilde Politigård for afrusning. Han blev løsladt senere samme aften uden at være sigtet for nogen forseelser i forbindelse med hændelsen.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.