Beruset mand med våben lavede hærværk i Nykøbing
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

Beruset mand med våben lavede hærværk i Nykøbing

52-årig sigtet for hærværk og overtrædelse af våben- og knivloven

AF BJARNE HANSEN / Fredag 3-10-25 - 10:05

NYKØBING – Politiet måtte torsdag rykke ud to gange til Lindealle i Nykøbing, hvor en 52-årig beruset mand skabte utryghed.


Først kl. 12:18 modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse om, at manden var i færd med at smadre ruder i et hus. Han blev anholdt og fundet i besiddelse af en foldekniv, en dolk, et slagvåben, en økse og en gasspray.


Våbnene blev beslaglagt, og han blev sigtet for både hærværk samt overtrædelse af våben- og knivloven.


Allerede en halv time senere, kl. 12:50, måtte politiet dog rykke ud igen, da manden var i gang med at ødelægge flere ruder på en anden adresse på Lindealle. Også her blev han sigtet for hærværk, hvorefter politiet fulgte ham hjem og fik ham lagt i seng.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.