Beruset kvinde kørte ind i benzinpumpe
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

Beruset kvinde kørte ind i benzinpumpe

76-årig kvinde sigtet for spirituskørsel i Nykøbing

AF BJARNE HANSEN / Mandag 21-7-25 - 09:56

NYKØBING – En opmærksom borger forhindrede søndag aften mulig fare i trafikken, da han tog bilnøglerne fra en synligt beruset kvinde, der netop var kørt ind i en benzinpumpe på en tankstation på Rørvigvej i Nykøbing.


Hændelsen fandt sted kl. 19:17, hvor kvinden ifølge anmelderen var kørt til tankstationen for at købe vin.


Da politiet ankom, kunne betjentene konstatere, at den 76-årige kvinde fra Odsherred ikke var i stand til at gennemføre en alkometertest.

Hun blev derfor bragt til sygehuset for udtagning af en blodprøve og sigtet for spirituskørsel.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.