Bedrageri mod ældre kvinde i Nykøbing
Illustrationsfoto

Bedrageri mod ældre kvinde i Nykøbing

Politiet opfordrer borgerne til at være på vagt over for svindlere

AF BJARNE HANSEN / Fredag 11-10-24 - 09:43

NYKØBING - En ældre kvinde fra Nykøbing blev i weekenden offer for et bedrageri, hvor en mand ringede og udgav sig for at være fra politiet.


Han overbeviste kvinden om, at hendes kort skulle spærres øjeblikkeligt, og kort efter ankom en anden person til kvindens adresse for at hente kortet. Desværre blev der efterfølgende hævet 6.000 kroner fra kvindens konto.


Kvinden, der afhentede kortet, beskrives som værende 30-40 år gammel, 170-175 cm høj, lys i huden og med langt brunt hår. Hun talte dansk og var iført mørkt tøj.


Politiet opfordrer borgerne til at være på vagt over for lignende opkald og understreger, at politiet aldrig vil bede om personlige oplysninger eller afhente betalingskort på denne måde. Hvis man oplever mistænkelige opkald, bør man straks kontakte politiet.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.