Avisbud udløste politijagt ved Nykøbing
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

Avisbud udløste politijagt ved Nykøbing

AF BJARNE HANSEN / Mandag 9-11-20 - 10:44

NYKØBING - Søndag morgen jagtede en patrulje fra Midt- og Vestsjællands Politi en mistænkelig bil ved Nykøbing.


Kl. 08:14 henvendte en opmærksom sommerhusgæst i Nyrup sig til politiet, fordi han havde undret sig over en fremmed bil, hvis fører kørte rundt i området og standsede ved de fleste adresser.

Føreren kiggede endvidere meget intenst på flere af adresserne i området.

En politipatrulje kørte til området for at lede efter bilen, men fandt den ikke i første gang.


Observeret på Rørvigvej
Anmelderen kontaktede igen politiet kl. ca. 09:35, idet anmelderen nu tilfældigt selv kørte bag den mystiske bilist på Rørvigvej i Nykøbing.

Patruljen i området fik derefter hurtigt kontakt til bilisten, som viste sig at være et mandligt avisbud fra et distributionsfirma. Der var således tale om legalt forhold, så politiet foretog sig ikke yderligere i anledning af anmeldelsen.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.