Afhænder historisk ejendom i Annebergparken
Foto: DanBolig

Afhænder historisk ejendom i Annebergparken

Tidligere hospitalsbygning med seks boliger udbydes for knap fire millioner kroner

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 8-10-25 - 00:25

NYKØBING – En af de karakteristiske bygninger i det tidligere Anneberg Statshospital-område er sat til salg. Ejendommen på Annebergparken 42 rummer seks fuldt udlejede boliger og udbydes for 3.995.000 kroner.


Bygningen, der er opført i klassisk stil med gule facader og tegltag, er omdannet til boliger på mellem 50 og 92 kvadratmeter.

Ifølge salgsopstillingen fra DanBolig har ejendommen en årlig lejeindtægt på 333.600 kroner og driftsudgifter på 139.139 kroner.


Området omkring Annebergparken har i de senere år udviklet sig til et attraktivt kvarter med boliger, kontorer, værksteder og kulturaktiviteter, omgivet af park, skov og kort afstand til strand og bymidte.

Ejendommen sælges som en selvstændig bygning, men indgår også i et større porteføljesalg.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.