Ældre kvinde franarret dankort i Højby
Illustrationsfoto

Ældre kvinde franarret dankort i Højby

Gerningsmændene var to mænd, som udgav sig for at være fra Danske Bank

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 23-10-24 - 09:35

HØJBY - Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at en ældre kvinde i 90'erne fra Højby tirsdag blev franarret sit dankort af to mænd, som udgav sig for at være fra Danske Bank.


Mændene overbeviste kvinden om, at nogen var i gang med at stjæle fra hendes konto, og hun udleverede derfor både sit kort og kode.

De falske bankfolk nåede at hæve 6.000 kroner fra kvindens konto, inden hendes søn opdagede svindlen og fik spærret kortet.


Den ældre kvinde kunne ikke give en detaljeret beskrivelse af mændene, men oplyste, at de så mellemøstlige ud af udseende.

Politiet opfordrer borgere til at være opmærksomme på denne type svindel og kontakte dem, hvis de har informationer om hændelsen.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.