Ældre dame faldt og slog hovedet i Højby
Arkivfoto: Bjarne Hansen

Ældre dame faldt og slog hovedet i Højby

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 20-7-23 - 11:43

HØJBY – En 71-årig dame blev onsdag eftermiddag skadet på SuperBrugsen på Højby Stationsvej i Højby.


Det fremgår af døgnrapporten hos Midt- og Vestsjællands Politi, at politiet kl. 16:05 fik en melding om, at en kvinde var kommet til skade på parkeringspladsen ved supermarkedet.


Turist
Det viste sig, at være en 71-årig dame fra Kgs. Lyngby, som havde stået og kigget på en hoppeborg på parkeringspladsen, da hun blev forskrækket over en bakkende bil. Hun trådte nogle skridt bagud, men faldt og slog hovedet i den forbindelse.


Ikke påkørsel
Bilisten var en 70-årig mand fra Vig, der i sin personbil var ved at bakke ud fra en parkeringsbås, da kvinden blev forskrækket.

Politiet registrerede omstændighederne og parterne i episoden, hvor der ikke skete påkørsel af kvinden.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.