Ældre ægtepar fik stjålet deres bil
Illustrationsfoto

Ældre ægtepar fik stjålet deres bil

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 13-3-19 - 21:25

NYKØBING - Det var et ældre ægtepar, der tirsdag fik stjålet deres bil på Madvigs Plads i Nykøbing, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Kl. 12:45 fik politiet en anmeldelse om, at ægteparret kort forinden havde fået stjålet deres bil. Anmelderen, en 70-årig kvinde, havde ladet hoveddøren være åben, da hun og hendes mand ventede på at hjemmeplejen skulle komme.

Kvinden hørte på et tidspunkt hoveddøren smække, så hun kiggede ud af vinduet. Her så hun to mænd, der kørte væk i deres bil, hvorefter hun konstaterede at bilnøglerne manglede fra entreen.

Bilen er en sort Hyundao I20 personbil med registreringsnummer BD 68 054.

Den ældre dame har beskrevet biltyvene som to mænd af afrikansk udseende.

Politiet opfordrer eventuelle vidner til at kontakte politiet, hvis de har set de to mænd køre væk i bilen, eller hvis man ser den stjålne bil.

Ring til politiet på tlf. 114.


FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.