• <em>Foto: Henning Lundhøj</em>
  • Foto: Henning Lundhøj<br>
  • Foto: Henning Lundhøj<br>
  • Foto: Henning Lundhøj<br>

74-årig fra Rørvig årsag til større trafikuheld

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 6-7-21 - 12:01

RØRVIG – En 74-årig mand fra Rørvig var mandag eftermiddag årsag til et støtte trafikuheld på Odsherredvej ved Nr. Asmindrup, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Politiet oplyser, at uheldet var et frontalt sammenstød, og det skete kl. 13:31.

Den 74-årige fra Rørvig kørte mod nord og kom af ukendte årsager for langt over i modkørende vejbane, hvor han ramte en bil ført af en 66-årig mand fra Ølstykke.


Ramte også bil på rasteplads
Efter sammenstødet mellem de to biler, fortsatte den 74-åriges bil mod øst, hvor en bil med trailer holdt parkeret på en rasteplads. I bilen på rastepladsen var en 62-årig mand og en 63-årig kvinde fra Roskilde.

Tre ambulancer kørte til stedet, hvor parterne blev tilset, og efterfølgende blev den 74-årige mand, den 62-årige mand og den 63-årige kvinde kørt til tjek på skadestuen.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2021 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.