• <em>Den ene af bilerne endte på siden i grøften, og føreren kunne ikke komme ud. Foto: Presse-fotos.dk</em>
  • Foto: Presse-fotos.dk<br>
  • Foto: Presse-fotos.dk<br>

71-årig mandlig bilist indblandet i trafikuheld

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 10-9-20 - 11:46

NYKØBING - En 71-årig mand fra Nykøbing var onsdag eftermiddag indblandet i et trafikuheld på Nykøbing-Slagelsevej i Vig, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Kl. 15:38 ville en bilist trække ind til siden, for at give plads til et udrykningskøretøj, som kom bagfra. Bilisten, en 42-årig mand fra Føllenslev, kørte ad Nykøbing-Slagelsevej mod sydvest, og blinkede til højre og sagtnede hastigheden ved Lyngtoftevej. Ad Lyngtoftevej kørte den 71-årig mand fra Nykøbing, mod krydset ved Nykøbing-Slagelsevej.


Den 71-årige tolkede den 42-åriges kørsel, som om han skulle svinge til højre i krydset, og kørte herefter frem i krydset. Han overså udrykningskøretøjerne, som var skjult bag nogle træer.

De to biler stødte sammen, og den 71-åriges bil endte i grøften på siden, oplyser indsatsleder Søren Jacobsen, Vestsjællands Brandvæsen, der var første mand på stedet.


Føreren kunne i første omgang ikke komme ud af bilen, da sikkerhedsselen sad fast, men blev hjulpet ud af brandvæsnets indsatsleder.

Ingen personer kom til skade ved uheldet.

Vejen var spærret, mens redningsberedskabet arbejdede på stedet.






FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU