• <em>Den 68-årige fritidsfisker faldt over bord fra sin båd ud for Klint. Foto: Presse-fotos.dk</em>
  • <em>I eftersøgningen deltog en af Forsvarets redningshelikoptere Foto: Presse-fotos.dk</em><br>
  • <em>I eftersøgningen deltog en af Forsvarets redningshelikoptere Foto: Presse-fotos.dk</em><br>

68-årig fritidsfisker druknet i Nyrup Bugt

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 9-7-20 - 18:17

KLINT - Torsdag mistede en 68-årig fritidsfisker livet, da han under en fisketur ud for Klint faldt over bord fra sin båd.


Kl. 13:25 lød alarmen om en mulig drukneulykke ved Klint, hvor en 68-årig mandlig fritidsfisker var meldt savnet.

En redningsbåd fra Vestsjællands Brandvæsen og en af Forsvarets redningshelikoptere deltog i eftersøgningen.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at redningsaktionen blev afsluttet ved 15-tiden.

Den savnede person var da fundet i vandet i Nyrup Bugt. Personen blev bjærget af redningshelikopteren og fløjet til til Rigshospitalet i København.

Her blev han erklæret død.


Familien slog alarm
Manden tog ud for at fiske kl. 07:15, men da han ikke kom hjem til aftalt tid, slog familien alarm og en større eftersøgning sat i værk, og hans fundet drivende i bugten.

Indsatsen blev ledet af Joint Rescue Coordination Centre, som er den danske eftersøgnings- og redningstjeneste.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.