51-årig mand sigtet for besiddelse af stoffer
Foto: Presse-fotos.dk

51-årig mand sigtet for besiddelse af stoffer

Politiet fandt amfetamin og skunk i Nørre Asmindrup – manden senere anholdt efter trusler

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 30-10-25 - 09:46

NØRRE ASMINDRUP – En 51-årig mand blev onsdag eftermiddag sigtet for besiddelse af narkotika, efter politiet fandt 70 gram amfetamin og 25 gram skunk i hans campingvogn.


En patrulje fra Midt- og Vestsjællands Politi var på adressen klokken 17:10 i en anden sag, men da manden ikke ønskede, at betjentene kom ind, besluttede politiet at foretage en ransagning. Her blev stofferne fundet, og manden blev sigtet.


Senere på aftenen blev politiet opmærksom på, at manden havde fremsat trusler, blandt andet rettet mod politiet.

En større politistyrke blev sendt til stedet, hvor det lykkedes at anholde ham uden dramatik.


Under anholdelsen blev der beslaglagt flere knive og luftgeværer, og den 51-årige blev herefter overdraget til psykiatrien for at få den nødvendige hjælp.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.