51-årig mand kvæstet i arbejdsulykke i skov
Illustrationsfoto: Henning Lundhøj

51-årig mand kvæstet i arbejdsulykke i skov

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 17-11-21 - 11:49

NYKØBING – Der skete tirsdag formiddag en arbejdsulykke i Annebjerg Skov, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Ulykken skete kl. 11:02 under skovarbejde, da en 51-årig lokal mand kørte galt på en minigraver uden førerhus.

Minigraverne gled på en lille skråning, så føreren faldt ud over siden på maskinen. Den 51-årige slog hovedet mod graveskovlen og blev kørt i ambulance til sygehuset.


Ikke i kritisk tilstand
Politiet optog rapport om ulykken og orienterede Arbejdstilsynet, der ikke kom til stedet, men følger op på sagen.

Tirsdag eftermiddag forsøgte politiet at få en opfølgning på mandens tilstand, men da var han fortsat til undersøgelser. Der var dog ingen melding om, at hans tilstand var kritisk.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2021 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.